Byens Farve giver fortsat råd om traditionelle og moderne malinger og leverer materialer til større opgaver og udfører særlige maleropgaver, men har ikke mere nogen fysisk butik med åbningstider.

Det kan være vanskeligt at vælge den rigtige type maling.

Behandling med traditionelle malingstyper - kalk, linoliemaling, limfarve og trætjære - er udviklet gennem århundreder. Der igennem har de vist deres evne til såvel at beskytte som æstetisk at spille sammen med det traditionelle byggeri.

De moderne malingstyper - alkydoliemalinger, plastmalinger og akrylmalinger - er alle markant mindre diffusionsåbne end de traditionelle malinger. Dette vil i særlig grad være problematisk ved udendørs brug. Til gengæld kan de være det rigtige valg på krævende overflader, der er udsat for slid, fugt mv.

I Byens Farve sælges og rådgives på faglig baggrund om fordele og ulemper ved såvel traditionelle som moderne malingstyper.

Byens Farve var en moderne udgave af Axel H. Andersens Farve- og Materialhandel, der lå i Nordre Frihavnsgade 68 på Østerbro i København i hundrede år fra 1903 til 2003. Farvehandelen blev drevet af to generationer på de 100 år, og der blev stort set ikke ændret på butikkens indretning i den periode. Forretningen var møbleret som datidens købmandsbutikker med trædiske og reoler. På hylderne stod glas med farvepigmenter og kemikalier til husholdningen. I diskens skuffer lå harpiks, lim og andre tilsætningsstoffer, der blev brugt i maling og husholdning. På lageret stod tønder med kridt, pibeler og sæbespåner.

Forretningen udviklede sig efterhånden til et af de få steder i København, hvor man stadig kunne få produkter til traditionel bygningsvedligeholdelse.

1. september 2004 genåbnede Sten Valling farvehandlen på Esplanaden 3. Den nye forretning hed Byens Farve. I butikken kunnel man fortsat være omgivet af de gamle købmandsdiske, farveglas og vægte.

Den fysiske butik er lukket med udgangen af 2018

Billede fra den gamle butik

Butikken er lukket.

Byens Farve A/S Esplanaden 3 1263 København K Tlf.: 3311 1125 e-adresse